onsdag den 19. december 2012

Jul - Jul - Jul

 

Julen nærmer sig med hastige skridt. Vi har nok alle travlt med at få det sidste klar inden slaget skal stå.
Jeg har da også selv været igang med et par ting, som jeg dog endnu ikke vil lægge herind, det kan jo være det "forkerte" ser det, og det ville jo være ærgeligt.

Bagningen er jeg endnu ikke kommet igang med. Jeg er så heldig at min søde mor, hvert år kommer med både brunkager og vanilie kranse. Nogle gange bager jeg dog selv lidt fedtebrød og pebernødder.
Min datter, som for tiden bor i Australien, havde fundet en opskrift på pebernødder på nettet, men de var ikke helt rigtige mente hun. Så her får både hun og alle jer andre en rigtig god opskrift på peber nødder - god fornøjelse hvis i beslutter jer for at prøve dem af:

Præstegårds pebernødder

 250 gram margarine
250 gram sukker
1 dl fløde

Disse tre ting røres hvid med en håndmixer

1 tskf. ingefær
1 tskf. kardemomme
1 tskf. kanel
1 tskf. bagepulver
1 tskf. natron
500 gram mel

Resten af ingredienserne røres i. Sæt evt. dejen på køl ½ times tid.
Tril til små kugler på størrelse med.... ja en pebernød....

Bages ved ca. 200 grader i ca. 5-7 minutter

Afkøles på en rist og puttes i en dåse med tætsluttende låg.


Men udover alt juleriet sker der også lidt i forbindelse med min lille webshop/gårdbutik "Bonde-liv"
Jeg har netop fået en facebook side op at køre. Her er der konkurencer, nyheder osv. som det er rigtig godt at følge med i. Find det her: http://www.facebook.com/pages/Bondeliv/504181969613604?fref=ts

Men i kan selvfølgelig også blot gå ind og se hvad der sker på selve webshoppen:

Men god jul til alle jer, som kigger herind. Og lig gerne en lille kommentar om hvad jeres oplevelse har været her :-)

 

mandag den 10. december 2012

December....

Nu er vi jo allerede langt inde i December måned, og vi har kun 14 dage til jul.
Her sker der noget hele tiden, desværre kommer det ikke herind af sig selv.....
Julegave indkøbene er godt igang. Gaverne der skulle ned til min datter "down under" (Australien, hvis nogen skulle være i tvivl), blev sendt afsted i sidste øjeblik, hvis postvæsenet skulle garantere de skulle komme derned inden d. 24. dec. 2012. Så  må vi jo håbe de kan leve op til deres egne garantier.

Og det meste af julepynten er kommet op. Her har nissefar fået sig en hængekøje. Den hænger lige ved siden af brændeovnen. Man kan blive helt misundelig, når mørket sænker sig udenfor og ilden knitrer i brændeovnen :-)





Jeg har også for nyligt fået mig et nyt lille "pap" barnebarn (kan altså ikke fordrage alle de udtryk, som pap, bonus osv) - skøn lille knægt :



Den lille fyr skulle jo også have sit eget lille tæppe, som "pap" bedstemoren har lavet - men kærlige tanker til den lille ny:



Man kan købe tæpper som denne på min webshop www.bonde-liv.dk - man kan evt. bestille i specielle farver, hvis vi ikke lige har det rigtige på lager.

Der er lige bestilt en ny sending garn hjem, så det varer ikke længe inden, der under denne kategori er lidt nyt at kigge på

Kan i alle have en fortsat god og hyggelig december måned. Husk nu at nyd den, og køb bare brunkagerne hvis du ikke selv kan nå at bage dem.

Glædelig jul