onsdag den 19. september 2012

"Ny" uge.

Endnu en dejlig week end er passeret os. Og vi er allerede halvvejs i denne uge.
Min lille fortælling for week enden kommer dog først nu :-)

Vi var på en hyggelig campingtur til Skyttehusets camping i nærheden af Silkeborg.
Vejret var ikke det bedste, men påklædningen var i orden og godt selskab gør jo også sit til, at man husker det positive.

Det var en "familie-week end" med svigerfamilien. Dog var det kun to af svigerinderne og deres mænd som dukkede op.

Arne og Tove

Linda og Robbert


Vi havde en skøn gå tur i de dejlige skove omkring Silkeborgsøerne, som vi alle nød - ikke mindst min lille hund Molly.

Men sådan en tur rundt i skoven, giver bare lyst til at lege fotograf. Og med disse moderne tider har man jo heldigvis sit kamera på sig, det meste af tiden, i form af en telefon. 
 Det var virkelig så grønt - ikke bare dårlig fotografering :-)
 Rislende vandløb - lidt svært at se
Og kom forbi en mark, med en masse rådyr. De blev dog hurtigt skræmte og forsvandt ind i skoven


Har også lavet lidt i køkkenhaven. Da der har været en enkel nat, hvor vi har været nede omkring frysepunktet, og man igen lover nattefrost, vurderede jeg at det nok var klogest at få reddet Squashenene, som faktisk har været en stor succes i år.
Der er allerede blevet plukket og spist en del - og der er mange flere små på planterne endnu. Så må vi jo blot se hvor hård frosten er ved dem. De er heldigvis godt beskyttet af de store blade som sidder på planten.

Har man fået lyst at købe nogle af de fine squash, kan man blot komme ud i vores gårdbutik - læs evt. mere om Bonde-liv gårdbutik og webshop på www.bonde-liv.dk
Her kan du også se åbningstider og adresse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar