tirsdag den 31. juli 2012

Arbejde igen

Nu har hverdagen ramt mig, som et slag med en forhammer. Jeg er i denne uge vikar i gæstehuset i Herning. Det er et sted hvor dagpleje børn fra hele området, bliver passet, hvis deres dagplejer enten er syg eller har ferie. Det er et dejligt arbejde med de små rolllinger, men derfor er det nu alligevel hårdt, at komme igang igen efter ferien.
Idag var en tidlig start, men til gengæld var jeg så også hjemme forholdsvis tidligt.
Lidt af efter middagen/tidlig aften er så blevet brugt på "bonde-liv".
Der er blevet lagt lidt nye varer ind på "shoppen"- under kategorien smukt men brugt og billeder.
Gå evt. Ind på www.bonde-liv.dk og se på sagerne :-)

torsdag den 26. juli 2012

Ferie

Hjemme igen efter en skøn ferie til Sydfrankrig, nærmere betegnet Lanqudoc området, helt nede ved Middelhavets kyst. Dejlig tur med fantastisk vejr og gode oplevelser.
Vi var heldige, at tage afsted i den rigtige uge, for når vi var i forbindelse med folk herhjemme i lille Danmark, regnede, ruskede og tordnede det. Da vi kommer hjem igen er der det skønneste sommer vejr. Det må man jo kalde planlægning af et vist format. :-)

Et par stemningsbilleder dernede fra.
Meget inspirerende butik. Måske min egen lille gårdbutik
Bonde-liv, vil komme til, at se sådan ud :-)

Hvordan kan dette lade sig gøre?????
Og nej, det eneste som rørte jorden, var pinden, han holder i hånden!!!!!


Ja en oplevelsesrig og dejlig tur var det. Det er ikke sidste gang, vi skal til Frankrig. Kan godt anbefales.

Nu kalder hverdagen, snart på os igen, og vi har nu de dejlige minder, at tænke på.

tirsdag den 10. juli 2012

Hyldeblomst saftevand

I år nåede jeg det. Om end det var på et hængende hår. Jeg fik lavet hyldeblomst saftevand. Og det smager fantastisk. Og de "unge mennesker" som huset er fyldt med for tiden, er også helt vilde med det. Fedt at man kan lave noget så simpelt, gammeldags og sundt, og de så stadig gider have det.
Jeg var meget opmærksom på, hvornår hylden blomstrede i år, da jeg i flere år har planlagt, at skulle lave det. Og opdagede da også straks de blomstrede. Men det var der åbenbart også mange andre der gjorde, for det var rimelig umulig, at opdrive citron syre som skal i. Jeg formoder, at mange andre også havde fået samme tanke som jeg, med mindre man bruger citronsyre til andre ting..... Har så siden set en opskrift, hvor der blot står enten citron syre elller vin syre. Og vinsyre havde de alle steder.
Nå men her er så resultatet af mine anstrengelser:

Det er lavet efter denne simple opskrift:

  • 30 skærme hyldebærblomster
  • 500-1000 gram sukker
  • 3 citroner i skiver
  • 2 breve citronsyre á 20 gram
  • 1 liter kogende vand

Blomsterne ligges i en stor skål/balje.
Læg de skivede citroner ned i mellem.
Drys sukker og citronsyre over
Overhæld det hele med det kogende vand.
Dæk det med låg og stil det køligt i 4-6 dage.
Rør i det hver dag.
Si saften og kom det på skoldede flasker. Skyl evt. flaskerne med atamon.
Opbevares køligt. Eller hæld saften i mælkekartoner foret med en plastikpose, bind for posen og put det i fryseren. På denne måde kan du tage lidt "sommer" op af fryseren til vinter :-)
Håber dette kan være til glæde og inspiration til nogle af jer.

Bonde-liv gårdbutik og webshop

Jeg vil lige her nævne, at Bonde-liv gårdbutik holder ferie lukket frad fredag d. 13. juli til og med fredag d.27. juli 2012
Man kan stadig sagtens handle på www.bonde-liv.dk, men ordrerne vil først blive afsendt efter tirsdag d. 24. juli.

torsdag den 5. juli 2012

Sommer

Det er rigtig blevet sommer. Solen skinner og det er snart ferie. Hvad mere kan vi så at brokke os over :-)

Onsdag i sidste uge, var en lidt speciel dag. Her blev to af mine rigtig gode venner gift. Det var desværre ikke helt så lækkert vejr som vi har i dag, men det var tørvejr, og ikke alt for koldt.
Karsten og Sabina - inden vielsen på Herning Rådhus


 Nu er det så sket - nu er det for sent at fortryde (tror jeg nu heller ikke de gør)

Så miljø rigtige vi nu var, blev der brugt fuglefrø istedet for ris.

Så flot en buket hun havde med sig.

Lørdag kom min savnede datter Katherina, så hjem fra Australien. Så dejligt det er, at have hende hjemme igen. Og så fine ting hun havde med hjem til sin mor:
Tre patchwork/hobby blade - en rulle med stof - fantastiske farver - og en pose m. chodolade te :-)

 Jeg ved altså ikke hvorfor billedet ligger på hovedet, men til sidst opgav jeg at rette det og håber blot på i kan se hvad det er alligevel.
Teen smager rigtig godt, og jeg brænder for, at komme igang med både stoffet, og de inspirerende blade.

onsdag den 20. juni 2012

Åbent hus!

Søndag havde jeg åbent hus i butikken Bonde-liv.



Vi havde en rigtig god dag. Især om formiddagen, kom der mange forbi, for at se, hvad det her nu var for noget. Mange fandt lidt de kunne bruge, mens andre kiggede lidt på sagerne, og forhåbentlig følte de blev en oplevelse rigere. Også kan de jo altid komme igen :-)
Men jeg kan stadig mærke, at der er blevet gjort opmærksom på min lille butik, her ude på landet. Dejligt.

I eftermiddag, har vi været ude, at hente nogle skabe og småting, hos en flink mand som ikke længere har plads til det, og som spurgte om jeg kunne bruge det. OM jeg kan. det er nogle rigtig dejlige antikke ting, som jeg glæder mig til, at få lagt på shoppen. Blot som de er i første omgang, og når der så bliver lidt tid til det, og de ikke er blevet solgt, får de en omgang maling. Uh så spændende med sådanne ting. Elsker det.

Har også været ved, at tage en masse billeder af stof vi har til salg, men kun en lille del er blevet lagt ind på siden. Det er nogle forskellige jersey stoffer, med print. Men der kommer mange flere.

Og de sidste par dage, har jo budt på det dejligste vejr, så nu er min ene klematis sprunget ud med et par blomster:
Og som i kan se, er der mange flere på vej, bare varmen vil blive her.

Svampe på afveje i mit højbed-men flotte er de da. Ved godt de skal fjernes, 
men kan altså bare ikke lide, at røre ved dem uden handsker :-)
Ville forøvrigt ønske jeg vidste, hvilke svampe man kan spise, faktisk synd alle dem 
der blot bliver smidt ud, hvis de er spiselige.....

Purløg i blomst - smukt syn.
Humlen går helt amok. flot er det, men godt den er i et højbed, med en vis naturlig 
begrænsning.



mandag den 11. juni 2012

Mandag :-)
Mandag igen efter en dejlig week end.
Torsdag i sidste uge, havde jeg besøg af en journalist fra Brande Bladet. Rigtig flink mand. Håber jeg også jeg kan sige, når jeg har set den artikel han har lovet, at skrive og sætte i både Brande Bladet og Lyngposten.
Jeg holder nemlig åbent hus i min lille gårdbutik på søndag d. 17. juni fra klokken 10.00 til klokken 15.
Der kommer også en lille artikel i både Ugeposten i Kibæk og Herning Bladet. Alle fire aviser har også en fin annonce.

Så jeg har haft rigtig travlt med, at gøre butikken pæn. syntes ikke jeg er helt færdig, men det hjælper godt på det.


 Bodyer i økologisk bomuld fra JOHA børnetøj

 Håndsyede ammepuder, i skønne stoffer og god facon

 Genbrugs seng, hæklede tæpper og håndesyede ammepuder

 Skønne retro kedler

 Håndelavet glas fra Polen

Dette er blot én måde, hvorpå man kan bære den lille i en bæresele

Har i tid og lyst er det åbent hus på:
Søndag d. 17. juni kl. 10.00 - 15.00

Hvis du kommer ud i butikken denne dag, er der kaffe/te på kanden, og mulighed for en god handel.
I dagens anledning, giver vi 10 % på alle varer i butikken.

Hvis man gerne vil se, lidt af det vi byder på i forvejen, kan man jo altid besøge vores webshop:
www.bonde-liv.dk

torsdag den 7. juni 2012

Blomster

Nu har vi jo så kunnet nyde lidt tidlig sommer. Det er slut for denne gang, men mon ikke det snart kommer igen. 
Men blomsterne er begyndt, at springe ud. Og for første gang, har vi fået en fantastisk blomstring i vores surbundsbed. den er blevet bygget op ligeså stille, af folks "aflagte" rododendroner og andre surbundsplanter. Der er plads til flere i bedet, men nu kan det godt gå an:
 Man skulle jo tro, det hele var nøje planlagt, men de er
faktisk blevet sat, med højden som planlægning, da vi 
ikke anede hvad farver der ville komme frem. 
 Jeg syntes altså selv vi har været rigtig heldige :-)

 Denne opstammede azalea har den mest fantastiske duft
man har bare ikke lyst, at gå videre når man kommer forbi den

Bierne er også rigtig glad for blomsterne - og vi er rigtig 
glade ved bierne. De hjælper os nemlig med at få endnu
flere blomster.

Da jeg først fik begyndt med, at tage billeder, kunne jeg slet ikke få hold på det igen. 
Så nu får i også et lille kik ind i drivhuset:
 Økologisk basilikum - købte frøene af Camilla Plum, da
jeg var til havemesse i Fredericia, og hun her holdt et fantastisk foredrag
om krydderurter. Er så stolt af mine små grønne børn. Og glæder mig til de
mange lækre retter de kan være med til at frembringe i løbet af sommeren.
 En dag i Rema købte jeg en potte med koriander til 10 kr. 
Da jeg kom hjem blev den plantet om i 4 potter. Og nej hvor blev de glade...

Syntes det var en fantastisk ide og sætte en gammel rusten
lysestage over i drivhuset. Så hyggeligt det var......
Nu er det vist mest en skulptur....:-)