onsdag den 19. december 2012

Jul - Jul - Jul

 

Julen nærmer sig med hastige skridt. Vi har nok alle travlt med at få det sidste klar inden slaget skal stå.
Jeg har da også selv været igang med et par ting, som jeg dog endnu ikke vil lægge herind, det kan jo være det "forkerte" ser det, og det ville jo være ærgeligt.

Bagningen er jeg endnu ikke kommet igang med. Jeg er så heldig at min søde mor, hvert år kommer med både brunkager og vanilie kranse. Nogle gange bager jeg dog selv lidt fedtebrød og pebernødder.
Min datter, som for tiden bor i Australien, havde fundet en opskrift på pebernødder på nettet, men de var ikke helt rigtige mente hun. Så her får både hun og alle jer andre en rigtig god opskrift på peber nødder - god fornøjelse hvis i beslutter jer for at prøve dem af:

Præstegårds pebernødder

 250 gram margarine
250 gram sukker
1 dl fløde

Disse tre ting røres hvid med en håndmixer

1 tskf. ingefær
1 tskf. kardemomme
1 tskf. kanel
1 tskf. bagepulver
1 tskf. natron
500 gram mel

Resten af ingredienserne røres i. Sæt evt. dejen på køl ½ times tid.
Tril til små kugler på størrelse med.... ja en pebernød....

Bages ved ca. 200 grader i ca. 5-7 minutter

Afkøles på en rist og puttes i en dåse med tætsluttende låg.


Men udover alt juleriet sker der også lidt i forbindelse med min lille webshop/gårdbutik "Bonde-liv"
Jeg har netop fået en facebook side op at køre. Her er der konkurencer, nyheder osv. som det er rigtig godt at følge med i. Find det her: http://www.facebook.com/pages/Bondeliv/504181969613604?fref=ts

Men i kan selvfølgelig også blot gå ind og se hvad der sker på selve webshoppen:

Men god jul til alle jer, som kigger herind. Og lig gerne en lille kommentar om hvad jeres oplevelse har været her :-)

 

mandag den 10. december 2012

December....

Nu er vi jo allerede langt inde i December måned, og vi har kun 14 dage til jul.
Her sker der noget hele tiden, desværre kommer det ikke herind af sig selv.....
Julegave indkøbene er godt igang. Gaverne der skulle ned til min datter "down under" (Australien, hvis nogen skulle være i tvivl), blev sendt afsted i sidste øjeblik, hvis postvæsenet skulle garantere de skulle komme derned inden d. 24. dec. 2012. Så  må vi jo håbe de kan leve op til deres egne garantier.

Og det meste af julepynten er kommet op. Her har nissefar fået sig en hængekøje. Den hænger lige ved siden af brændeovnen. Man kan blive helt misundelig, når mørket sænker sig udenfor og ilden knitrer i brændeovnen :-)





Jeg har også for nyligt fået mig et nyt lille "pap" barnebarn (kan altså ikke fordrage alle de udtryk, som pap, bonus osv) - skøn lille knægt :



Den lille fyr skulle jo også have sit eget lille tæppe, som "pap" bedstemoren har lavet - men kærlige tanker til den lille ny:



Man kan købe tæpper som denne på min webshop www.bonde-liv.dk - man kan evt. bestille i specielle farver, hvis vi ikke lige har det rigtige på lager.

Der er lige bestilt en ny sending garn hjem, så det varer ikke længe inden, der under denne kategori er lidt nyt at kigge på

Kan i alle have en fortsat god og hyggelig december måned. Husk nu at nyd den, og køb bare brunkagerne hvis du ikke selv kan nå at bage dem.

Glædelig jul


torsdag den 22. november 2012

Allerede igen :-)

Ja så er jeg allerede på banen igen :-)

Der sker jo lidt hver dag. Nu har jeg fået de nye garner lagt ind på webshoppen www.bonde-liv.dk, men man er også mere end velkommen til at komme ud til mig i gårdbutikken og se på de lækre garner, og alle de andre ting vi går og pusler med.
Jeg er selv igang med en poncho i den skønne peru uld. En poncho i rigtig hønsestrik. Den er i mange glade farver. Er lidt spændt på hvad familien siger til at følges med en "hippi" når den først er færdig. Men her får i den altså først at se når den er færdig. Det tager faktisk lang tid, med det hønse strik - for mig i hvert fald. Men det er sjovt, og jeg glemmer helt tiden når jeg sidder med det, nok fordi der sker noget nyt hele tiden.
Garnet jeg bruger er denne type:


Dette er blot et par af de skønne farver som er i min poncho.

Men tag et kig ind på www.bonde-liv.dk og gå f.eks. ind under garn - så skal i bare se løjer.
God fornøjelse.

mandag den 19. november 2012

Tiden går.......

Hvor er det utroligt som tiden går. Syntes ikke det er ret længe siden jeg har været inde og skrive lidt her, men kan se det er halvanden måned siden.....Sikke en kedelig blog at følge :-(
Jeg har haft mange tanker om hvad jeg skulle skrive herinde, men længere har jeg ikke noget - øv!!!
Men nu skal det så være - og hvad skal der så vælges af alt det jeg havde tænkt mig at skrive om???
Det er rigtig blevet koldt nu, og bladene er faldet af træerne. Vi har rigtig rigtig mange blade, da vi har en have, med mange store gamle træer. Men week enden blev bla.a. brugt til at få dem samlet op. Ikke lige frem min ynglingsbeskæftigelse her i efter året, og i år var jeg heldig. Manden gjorde det hele, uden min hjælp :-)

For kort tid siden, fik vi også plantet de jordbærplanter ud, som havde overlevet sidste vinter. Vi havde nær mistet dem alle til frosten, hvilket var rigtig øv, da det er en rigtig gammel og utrolig velsmagende sort, som vi desværre ikke har den fjerneste idé om hvad hedder, så de ville være svære at få fat i igen. Men nu blev der da til to rækker, så mon ikke vi får lidt jordbær til næste sommer. Har store forhåbninger til at de overlever vinteren...


Sidste søndag var jeg i Kastrup lufthavn med min datter, som skulle rejse til Australien, sammen med sin veninde
Veninden Trine til venstre, og min datter Katherina til højre

Trine skal være derude i ca. 2 måneder....men Katherina har købt en enkelt billet.....!!!
Dette har fyldt rigtig meget den sidste stykke tid.

Ellers går tiden med forskellige puslerier. Mit lille firma www.bonde-liv.dk forhandler jo også garn nu som jeg tidligere har skrevet. Men nu behøver man ikke længere at komme ud i butikken for at købe det, man kan også se det inde på www.bonde-liv.dk 
 


mandag den 24. september 2012

Svampetur


Mandag igen. Efter endnu en dejlig week end.
Igår bød dagen på en svampetur i Birkebæk plantage, ikke langt fra Arnborg.
Turen var planlagt af Det danske haveselskab og var en meget lærerig og interessant dag.
Vi startede ved hjemstavnshuset i Arnborg, hvor man fik lidt information om de forskellige svampe. Efterhånden dukkede en del interresserede op, og vi kørte i samlet flok ud i Birkebæk plantage.
Her blev vi delt i to grupper med hver sin "guide". Her blev hjulpet fortalt osv. mht. hvilket svampe vi kunne spise, hvilke der var direkte giftige, og hvilke der blot ikke smager ret godt.

Men nogle af de giftige svampe er altså utroligt flotte, og jeg kunne da ikke dy mig for at tage lidt billeder af dem..... Nok se men ikke røre princippet.



Smukke er de, men det skal man jo ikke lade sig snyde af......

Tilbage ved hjemstavnshuset, blev alles kurve sorteret grundigt, så vi var sikre på ikke at få noget giftigt skidt med hjem.
Dagens høst efter fra sorteringen af de enten giftige svampe, eller de som blot ikke smagte godt

 Klargøring af svampene, hjemme i køkkenet - heldigvis var de gjort nogenlunde rene, ude i skoven, efterhånden som vi plukkede dem.
 Nogle så mere lækre ud end andre
 Så er de i panden, ved at blive ristet/stegt - det se nu lækkert ud
Portionen var større, familien har været på rov. Fløde stuvede friskplukkede svampe, lige fra den jydske skovbund. 


Alt i alt en rigtig god tur. Vi var også utrolig heldige med vejret, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Nu må vi hellere få fat i en svampebog, så  der er en chance for ikke at spise en giftig svamp.

onsdag den 19. september 2012

"Ny" uge.

Endnu en dejlig week end er passeret os. Og vi er allerede halvvejs i denne uge.
Min lille fortælling for week enden kommer dog først nu :-)

Vi var på en hyggelig campingtur til Skyttehusets camping i nærheden af Silkeborg.
Vejret var ikke det bedste, men påklædningen var i orden og godt selskab gør jo også sit til, at man husker det positive.

Det var en "familie-week end" med svigerfamilien. Dog var det kun to af svigerinderne og deres mænd som dukkede op.

Arne og Tove

Linda og Robbert


Vi havde en skøn gå tur i de dejlige skove omkring Silkeborgsøerne, som vi alle nød - ikke mindst min lille hund Molly.

Men sådan en tur rundt i skoven, giver bare lyst til at lege fotograf. Og med disse moderne tider har man jo heldigvis sit kamera på sig, det meste af tiden, i form af en telefon. 
 Det var virkelig så grønt - ikke bare dårlig fotografering :-)
 Rislende vandløb - lidt svært at se
Og kom forbi en mark, med en masse rådyr. De blev dog hurtigt skræmte og forsvandt ind i skoven


Har også lavet lidt i køkkenhaven. Da der har været en enkel nat, hvor vi har været nede omkring frysepunktet, og man igen lover nattefrost, vurderede jeg at det nok var klogest at få reddet Squashenene, som faktisk har været en stor succes i år.
Der er allerede blevet plukket og spist en del - og der er mange flere små på planterne endnu. Så må vi jo blot se hvor hård frosten er ved dem. De er heldigvis godt beskyttet af de store blade som sidder på planten.

Har man fået lyst at købe nogle af de fine squash, kan man blot komme ud i vores gårdbutik - læs evt. mere om Bonde-liv gårdbutik og webshop på www.bonde-liv.dk
Her kan du også se åbningstider og adresse.

torsdag den 13. september 2012

Week enden !!!!

En lidt forsinket fortælling fra week enden :-)
Jeg var i sommerhus med min "strikkeklub", fra lørdag til søndag i den forgangne week end.
Vi havde en dejlig tur til et af medlemmernes sommerhus v. Bjerregård strand - helt ude ved Vesterhavet.
Her var vi taget ud, for at samle vores allesammens projekt: patchworktæppet, som vi hver især havde lavet fem firkanter/blokke til.
Vi havde kun nogle få bundne retningslinjer mht. til dette projekt.
Blokkene skulle være 30 x 30 cm og de skulle være i blå nuancer.
Disse blokke havde nu lagt et stykke tid, og skulle nu blive til et tæppe
Her er så det foreløbige resultat:

Nu er selve forstykket klar, og der mangler blot pladevat og bagsidestof.
Dette nåede vi desværre ikke - så det må vi gøre til næste "strikke-møde"

Der blev også tid til lidt andet end at sy :-)
Vi skulle jo også hygge os lidt, og som bekendt:
uden mad og drikke duer helten ikke :-)

Og en tur til det brusende vesterhav blev det også til....
fik desværre ikke taget nogle billeder af det store blå ocean, men en lille fisk fangede min opmærksomhed.



Alt i alt syntes jeg nu vi havde en dejlig tur. Og ja ......jeg ved godt at "strikkeklub" måske ikke er det helt rigtige navn (selvom vi altså også strikker en gang imellem) - men det ligger så godt på tungen.:-)


Husk nu at kig forbi www.bonde-liv.dk engang imellem, der sker jævnligt nye ting derinde.

onsdag den 29. august 2012

Garn

Så er der kommet lækkert garn, hjem på hylderne i min lille gårdbutik Bonde-liv.
I første omgang drejer det sig om en lækker New Zealandsk lammeuld og en utrolig lækker blød 100% merino uldgarn  - skal nævnes den sidste er superwash behandlet, hvilket vil sige, du roligt kan putte den i vaskemaskinen. Begge to fra Filcolana garn


Lige nu er det kun at komme ud i butikken og købe det, men i løbet af få dage, kommer det ind på webshoppen www.bonde-liv.dk
Begge garntyper er i 9 forskellige lækre farver, dejlige at strikke af, og helt sikkert også at gå med :-)

torsdag den 9. august 2012

Nye varer i butikken

Nu har jeg så lige brugt det sidste af dagen, på at få lagt nogle flere varer på shoppen. Der sker lidt hele tiden her. Jævnligt er jeg ude og hente "nye" varer. Har man muligheden for at komme ud og besøge mig i min lille gårdbutik får man jo set det "nye" med det samme, og ellers kommer det ligeså stille ind på www.bonde-liv.dk, hvis det da ikke når at blive solgt inden :-)
En sjov gammel elkedel er blevet lagt ind. Der er dog ingen ledning til, men det er nu nok også bedst kun, at bruge den til pynt under alle omstændigheder :-)
Er den ikke yndig :-)

I morgen skal jeg så til at pakke.... Nej jeg skal ikke på ferie igen - gid jeg skulle - men jeg skal derimod til Aulum dyrskue/marked og vise (og forhåbentlig sælge lidt også) mine ting frem. 
Så kom eventuelt ud og hils på og gør en god handel.


tirsdag den 31. juli 2012

Arbejde igen

Nu har hverdagen ramt mig, som et slag med en forhammer. Jeg er i denne uge vikar i gæstehuset i Herning. Det er et sted hvor dagpleje børn fra hele området, bliver passet, hvis deres dagplejer enten er syg eller har ferie. Det er et dejligt arbejde med de små rolllinger, men derfor er det nu alligevel hårdt, at komme igang igen efter ferien.
Idag var en tidlig start, men til gengæld var jeg så også hjemme forholdsvis tidligt.
Lidt af efter middagen/tidlig aften er så blevet brugt på "bonde-liv".
Der er blevet lagt lidt nye varer ind på "shoppen"- under kategorien smukt men brugt og billeder.
Gå evt. Ind på www.bonde-liv.dk og se på sagerne :-)

torsdag den 26. juli 2012

Ferie

Hjemme igen efter en skøn ferie til Sydfrankrig, nærmere betegnet Lanqudoc området, helt nede ved Middelhavets kyst. Dejlig tur med fantastisk vejr og gode oplevelser.
Vi var heldige, at tage afsted i den rigtige uge, for når vi var i forbindelse med folk herhjemme i lille Danmark, regnede, ruskede og tordnede det. Da vi kommer hjem igen er der det skønneste sommer vejr. Det må man jo kalde planlægning af et vist format. :-)

Et par stemningsbilleder dernede fra.
Meget inspirerende butik. Måske min egen lille gårdbutik
Bonde-liv, vil komme til, at se sådan ud :-)

Hvordan kan dette lade sig gøre?????
Og nej, det eneste som rørte jorden, var pinden, han holder i hånden!!!!!


Ja en oplevelsesrig og dejlig tur var det. Det er ikke sidste gang, vi skal til Frankrig. Kan godt anbefales.

Nu kalder hverdagen, snart på os igen, og vi har nu de dejlige minder, at tænke på.

tirsdag den 10. juli 2012

Hyldeblomst saftevand

I år nåede jeg det. Om end det var på et hængende hår. Jeg fik lavet hyldeblomst saftevand. Og det smager fantastisk. Og de "unge mennesker" som huset er fyldt med for tiden, er også helt vilde med det. Fedt at man kan lave noget så simpelt, gammeldags og sundt, og de så stadig gider have det.
Jeg var meget opmærksom på, hvornår hylden blomstrede i år, da jeg i flere år har planlagt, at skulle lave det. Og opdagede da også straks de blomstrede. Men det var der åbenbart også mange andre der gjorde, for det var rimelig umulig, at opdrive citron syre som skal i. Jeg formoder, at mange andre også havde fået samme tanke som jeg, med mindre man bruger citronsyre til andre ting..... Har så siden set en opskrift, hvor der blot står enten citron syre elller vin syre. Og vinsyre havde de alle steder.
Nå men her er så resultatet af mine anstrengelser:

Det er lavet efter denne simple opskrift:

  • 30 skærme hyldebærblomster
  • 500-1000 gram sukker
  • 3 citroner i skiver
  • 2 breve citronsyre á 20 gram
  • 1 liter kogende vand

Blomsterne ligges i en stor skål/balje.
Læg de skivede citroner ned i mellem.
Drys sukker og citronsyre over
Overhæld det hele med det kogende vand.
Dæk det med låg og stil det køligt i 4-6 dage.
Rør i det hver dag.
Si saften og kom det på skoldede flasker. Skyl evt. flaskerne med atamon.
Opbevares køligt. Eller hæld saften i mælkekartoner foret med en plastikpose, bind for posen og put det i fryseren. På denne måde kan du tage lidt "sommer" op af fryseren til vinter :-)
Håber dette kan være til glæde og inspiration til nogle af jer.

Bonde-liv gårdbutik og webshop

Jeg vil lige her nævne, at Bonde-liv gårdbutik holder ferie lukket frad fredag d. 13. juli til og med fredag d.27. juli 2012
Man kan stadig sagtens handle på www.bonde-liv.dk, men ordrerne vil først blive afsendt efter tirsdag d. 24. juli.

torsdag den 5. juli 2012

Sommer

Det er rigtig blevet sommer. Solen skinner og det er snart ferie. Hvad mere kan vi så at brokke os over :-)

Onsdag i sidste uge, var en lidt speciel dag. Her blev to af mine rigtig gode venner gift. Det var desværre ikke helt så lækkert vejr som vi har i dag, men det var tørvejr, og ikke alt for koldt.
Karsten og Sabina - inden vielsen på Herning Rådhus


 Nu er det så sket - nu er det for sent at fortryde (tror jeg nu heller ikke de gør)

Så miljø rigtige vi nu var, blev der brugt fuglefrø istedet for ris.

Så flot en buket hun havde med sig.

Lørdag kom min savnede datter Katherina, så hjem fra Australien. Så dejligt det er, at have hende hjemme igen. Og så fine ting hun havde med hjem til sin mor:
Tre patchwork/hobby blade - en rulle med stof - fantastiske farver - og en pose m. chodolade te :-)

 Jeg ved altså ikke hvorfor billedet ligger på hovedet, men til sidst opgav jeg at rette det og håber blot på i kan se hvad det er alligevel.
Teen smager rigtig godt, og jeg brænder for, at komme igang med både stoffet, og de inspirerende blade.

onsdag den 20. juni 2012

Åbent hus!

Søndag havde jeg åbent hus i butikken Bonde-liv.



Vi havde en rigtig god dag. Især om formiddagen, kom der mange forbi, for at se, hvad det her nu var for noget. Mange fandt lidt de kunne bruge, mens andre kiggede lidt på sagerne, og forhåbentlig følte de blev en oplevelse rigere. Også kan de jo altid komme igen :-)
Men jeg kan stadig mærke, at der er blevet gjort opmærksom på min lille butik, her ude på landet. Dejligt.

I eftermiddag, har vi været ude, at hente nogle skabe og småting, hos en flink mand som ikke længere har plads til det, og som spurgte om jeg kunne bruge det. OM jeg kan. det er nogle rigtig dejlige antikke ting, som jeg glæder mig til, at få lagt på shoppen. Blot som de er i første omgang, og når der så bliver lidt tid til det, og de ikke er blevet solgt, får de en omgang maling. Uh så spændende med sådanne ting. Elsker det.

Har også været ved, at tage en masse billeder af stof vi har til salg, men kun en lille del er blevet lagt ind på siden. Det er nogle forskellige jersey stoffer, med print. Men der kommer mange flere.

Og de sidste par dage, har jo budt på det dejligste vejr, så nu er min ene klematis sprunget ud med et par blomster:
Og som i kan se, er der mange flere på vej, bare varmen vil blive her.

Svampe på afveje i mit højbed-men flotte er de da. Ved godt de skal fjernes, 
men kan altså bare ikke lide, at røre ved dem uden handsker :-)
Ville forøvrigt ønske jeg vidste, hvilke svampe man kan spise, faktisk synd alle dem 
der blot bliver smidt ud, hvis de er spiselige.....

Purløg i blomst - smukt syn.
Humlen går helt amok. flot er det, men godt den er i et højbed, med en vis naturlig 
begrænsning.



mandag den 11. juni 2012

Mandag :-)
Mandag igen efter en dejlig week end.
Torsdag i sidste uge, havde jeg besøg af en journalist fra Brande Bladet. Rigtig flink mand. Håber jeg også jeg kan sige, når jeg har set den artikel han har lovet, at skrive og sætte i både Brande Bladet og Lyngposten.
Jeg holder nemlig åbent hus i min lille gårdbutik på søndag d. 17. juni fra klokken 10.00 til klokken 15.
Der kommer også en lille artikel i både Ugeposten i Kibæk og Herning Bladet. Alle fire aviser har også en fin annonce.

Så jeg har haft rigtig travlt med, at gøre butikken pæn. syntes ikke jeg er helt færdig, men det hjælper godt på det.


 Bodyer i økologisk bomuld fra JOHA børnetøj

 Håndsyede ammepuder, i skønne stoffer og god facon

 Genbrugs seng, hæklede tæpper og håndesyede ammepuder

 Skønne retro kedler

 Håndelavet glas fra Polen

Dette er blot én måde, hvorpå man kan bære den lille i en bæresele

Har i tid og lyst er det åbent hus på:
Søndag d. 17. juni kl. 10.00 - 15.00

Hvis du kommer ud i butikken denne dag, er der kaffe/te på kanden, og mulighed for en god handel.
I dagens anledning, giver vi 10 % på alle varer i butikken.

Hvis man gerne vil se, lidt af det vi byder på i forvejen, kan man jo altid besøge vores webshop:
www.bonde-liv.dk